Print | Send til ven | Oversigt  S�g 

Fiskefrikadeller med pastasalat og græskarkerner

Ingredienser: (4 pers.)
300 g pasta
200 g broccoli i små buketter
4 stk. forårsløg i tynde strimler
40 g soltørret tomat i strimler
200 feta i brud el. tern
20 g græskarkerner
½ tsk. salt

Dressing:
2 fed hvidløg
3 spsk. hvid balsamico eddike
1 tsk. salt
1 tsk. knust rosa peber
2 spsk. hakket bredbladet persille
1 dl olivenolie


Tilbered fiskefrikadellerne efter anvisningen på pakken. Kog pastaen i letsaltet vand og afkøl den i en si. Bland pasta med skåret broccoli, forårsløg, soltørret tomat og fetastykker. Rist græskarkernerne på en varm pande, indtil de begynder at springe. Drys med lidt salt. Pisk knust hvidløg med hvid balsamicoeddike, salt, knust rosa peber, hakket persille og bland olivenolie i. Vend dressingen i pastasalaten og lad det gerne trække lidt inden servering. Drys med græskarkerner og server til de varme fiskefrikadeller.

Fiskefrikadeller med spicy kartofler og sauce tatare

Ingredienser: (4 pers.)
600 g kartofler gerne med skræl    
5 forårsløg i skiver på skrå
1-2 tsk. sambal olek
1 tsk. havsalt
1 dl olivenolie
1 lille potte dild                       

                 

Sauce tatare:
1,5 dl creme fraiche 18%
1 dl mayonnaise
50 g syltet agurk i tern
1 lille rødløg i tern
1 kogt æg i tern
2 spsk. hakket kapers
2 spsk. hakket bredbladet persille
salt og friskkværnet peber   


Tilbered fiskefrikadellerne efter anvisningen på pakken. Lav sauce tatare ved at vende alle ingredienser forsigtigt sammen. Smag til med salt og peber og lad den stå tildækket på køl. Kog kartoflerne til de er møre, hæld vandet fra og skyl dem kort med koldt vand. Skær kartoflerne i skiver og anret dem på et fad. Rør sambal olek med salt og olivenolie og hæld det over kartoflerne. Drys med forårsløg og plukket dild. Server de varme fiskefrikadeller med kold sauce tatare og de lune spicy kartofler til.

Læs mere om vores nye lækre og sunde fiskefrikadeller her